annoncesalg

til kvalitetsmedia

Information

Her kan du læse informationer i relation til FrontMedia, men specielt i relation til de medier vi arbejder med. Klik på nedenstående link for at læse infomationer for den pågældende måned.

03/11/11 Information overdrager annoncesalget til FrontMedia

Læs den fulde pressemeddelelse her. Pressemeddelelse


05/09/11 Nye læsertal gode for FrontMedias medier

De nye læsertal fra Gallup Index DK 1h 2011 viser stor fremgang for FrontMedias medier:
Weekendavisen har en fremgang på 31.000 læsere svarende til 12% - den suverænt største fremgang blandt landsdækkende hverdagsaviser, og som bringer Weekendavisen op på 290.000 læsere og dermed blandt landets mest læste aviser
Samvirke fortsætter fremgangen og har nu øget med yderligere 68.000 læsere til et læsertal på ikke mindre end 982.000! Til illustration af, hvor mange det egentlig er skal Parken i København fyldes over 20 gange med forskellige mennesker for at få alle landets Samvirke læsere med ind.
Motor er ligeledes gået markant frem med 16.000 flere læsere end for et år siden til nu at have 450.000 læsere. Motor fastslår således fortsat at være det suverænt mest læste magasin om biler i Danmark!
FrontMedias fjerde store magasin fra Danmark Naturfredningsforening: Natur og Miljø blev tilmeldt Gallup ved overtagelsen i maj måned og er derfor ikke med på listen endnu. Med et distribueret oplag på 140.000 vil også det fine og seriøse magasin placere sig højt på listen.

21/06/11 Samvirke præmieret – igen!

Samvirke har igen i år været helt fremme ved uddelingen af Bordingprisen.
Prisen for Grafisk Design gik nemlig til Samvirke for et levende, varieret og overskueligt layout med et godt samspil mellem rubrikker og visuelle elementer.

Med næsten en million læsere i alle aldre er det lykkedes for Samvirke at udvikle et layout, som på bemærkelsesværdig vis understreger magasinets indhold og imødekommer alle slags læsere med spændstighed og variation.

30/05/11 Et helt nyt MotorClassic

Efter fire år på markedet har MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler, fået en lille, men meget synlig opfriskning. Magasinet er blevet større og endnu mere indbydende, og MotorClassic byder på mere for pengene end nogensinde før.
Lige siden starten i 2007 har MotorClassics adelsmærke været kvalitetsjournalistik om spændende biler og bilfolk i ind- og udland, garneret med flotte fotos fra nogle af branchens bedste bilfotografer.
Det er der naturligvis ikke blevet pillet ved, men fremover er magasinet altid på mindst 100 sider, ligesom det grafiske udtryk er blevet endnu flottere. En anden nyskabelse er et stort annoncemarked, hvor MotorClassic i samarbejde med BilZonen præsenterer masser af spændende klassiske biler til salg.
(Kilde: http://www.fdm.dk/nyheder/et-helt-nyt-motorclassic)


27/04/11 Nyt magasin hos FrontMedia.

Den 1. maj overtager FrontMedia annoncesalget til Natur og Miljø, Danmarks Naturfredningsforenings velrenommerede magasin, som sendes til 133.000 medlemmer (oplag 140.000)
Magasinet udkommer 6 gange om året, og henvender sig til mennesker, som ønsker at værne om naturen og har fokus på bæredygtighed og rent miljø.
Natur & Miljø har grønt forbrug, udflugtskalender og forskellige portrætter som fast redaktionelt stof.
I år er magasinet nomineret til Bording medieprisen, og vinderen får overrakt prisen ved det store årlige arrangement på Københavns Rådhus d. 17. juni.
Vi ser frem til samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening og byder alle annoncører, som ønsker at komme i kontakt med denne interessante målgruppe, velkommen.


26/04/11 FrontMedias magasiner nomineret til årets Bordingpris


Igen i 2011 er FrontMedia’s samarbejdspartnere helt i front, når det gælder nomineringer til Bordingprisen.
Igen i år er Samvirke med blandt de nominerede – denne gang for bedste Grafiske Design.
Nomineret til Bording-medieprisen er Natur og Miljø fra Danmarks Naturfredningsforening, som FrontMedia overtager annoncesalg til fra den 1. maj i år.
Offentliggørelsen af vinderne finder sted på Københavns Rådhus den 17. juni.

14/04/11 Udgivelser med deadlines på Weekendavisen omkring de forestående helligdage


Påske:
Udgivelse: onsdag den 20/4
Booking: fredag den 15/4
Materiale: mandag den 18/4


Bededag:
Udgivelse: torsdag den 19/5
Booking: mandag den 16/5
Materiale: tirsdag den 17/5

Kristi Himmelfart:
Udgivelse: onsdag den 1/6
Booking: fredag den 27/5
Materiale mandag den 30/5

marts


07/03/11 FDMs populære benzinpriser bliver nu en del af www.fdm.dk

I løbet af marts integreres det meget besøgte netsted www.benzinpriser.dk med www.fdm.dk. På benzinpriser.dk kan du løbende finde indberettede priser på benzin og diesel - såvel listepriser som lokale priser.

Integrationen betyder, at det fremover vil være muligt også at have bannere på benzinpriser.dk. Kampagner bliver solgt til samme fordelagtige cpm priser som på FDM.DK og kan naturligvis segmenteres til benzinpriser.dk alene eller til hele FDMs netsted.


01/03/11 Motor har fået et facelift..

Motor har gennemført et lille redesign for at gøre et godt blad endnu bedre.
Redaktionelt er der nu et mere naturligt forløb gennem magasinet. ”Din bil” står længere fremme i bladet, mens ”Test & teknik” står bagerst.
Der er endnu flere dybdegående og spændende artikler med analyser og kvalitet. Skrifttyperne er større, papiret er mere hvidt og krydsord er tilbage i magasinet – alt sammen ønsket af læserne.
I øvrigt er det nu også muligt at læse Motor på tablets som medlem.

februar


03/02/11 Samvirke.dk i nyt frisk layout

Samvirke.dk kommer i et helt nyt layout til marts. Sammen med det nye udseende fokuseres i endnu højere grad på indholdet og dets relation til det trykte magasin. For annoncørerne giver det færre og bedre bannerplaceringer i de to mest populære formater top- og artikelbanner.

Sammen med muligheden for banner i Samvirkes ugentlige nyhedsmail, der sendes til 55.000 faste abonnenter, har Samvirke således fremover endnu bedre muligheder for at imødekomme annoncørernes forventninger til effekt af bannerannoncering på et forbrugersite baseret på kvalitet og troværdighed.

januar


04/01/11 Nyt medie i FrontMedia regi / velkommen til ny medarbejder

Den 1. maj overtager FrontMedia ansvaret for annoncesalget til Danmarks Naturfredningsforenings magasin ”Natur og Miljø”. Vi glæder os til at få dette spændende magasin ind i huset og er i fuld gang med forberedelserne.

Vi kan i den forbindelse byde vores ny kollega Luise Fentz velkommen.
Luise er Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur og kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Rudersdal Kommune.
Luise har tidligere arbejdet hos YouSee og Free-Card.

03/01/11 www.viskalspise.dk FDB’s store madsite åbner fra 1. januar for bannere både på hjemmesiden og i den ugentlige nyhedsmail.

Sitet indeholder tusindvis af opskrifter og vejledninger bl.a. på video i tilberedning af god og sund mad. Der er mulighed for at købe samannoncering med www.samvirke.dk og således yderligere styrke kampagnen.


december


20/12/10 Nye udgivelsesdatoer for MOTOR i 2011


Til gavn for annoncører og læsere har FDM besluttet fremover at udgive Motor den sidste fredag i måneden. Det giver bedre tid til planlægning og koordination af markedsføringen i en given måned for annoncøren, og læserne får de gode tilbud og nyheder en uge tidligere.
Med hensyn til annoncepriserne har vi besluttet, at priserne i 2011 bliver de samme som i 2010.
Endelig kan vi oplyse, at juli og august udgaverne lægges sammen til én udgave som konsekvens af læsernes ønsker og vaner i sommerperioden.
I den udgave er der således mulighed for at annoncere i to måneder for én måneds pris. Denne udgave udkommer 24. juni 2011.

Den nye prisliste finder du her på hjemmesiden under ”MOTOR”.

november


09/11/10 - Faktisk – en succes!.


Weekendavisens nye, seriøse initiativ med at udgive et tillæg for børn og unge er blevet fantastisk godt modtaget.
I vedhæftede artikel kan du læse Anne Knudsens artikel om ambitioner og mål med at lave avis for unge læseheste.
Læs artikel her. Faktisk – en succes!


04/11/10 - Julekalender med masser af gaver.


Samvirke gentager sidste års store succes med julekalender og quiz i december måned. Hver dag udsendes julemail til nyhedsmailens 42.000 abonnenter om at svare på dagens 4 quiz spørgsmål. Blandt de rigtige svar trækkes dagligt lod om mange flotte præmier.

Som annoncør er der mulighed for at komme med i nyhedsmailen. Der er kun 18 mails i alt og der er kun ét banner i hver, så muligheden er eksklusiv. Ligeledes kan annoncører vælge at have banner på quizsiderne, der sidste år blev vist næsten 3 mill. gange på de fire uger op til jul.


oktober


06/10/10 - FrontMedia har netop fået ansvaret for annoncesalget til Advokatsamfundets magasin Advokaten.


Vi er meget glade for at byde et businessmagasin velkommen i FrontMedia. Vi har ofte manglet denne gren, så vi glæder os meget til arbejdet med Advokaten. Information om magasinet vil kunne læses her på dette sted fra uge 41, men kontakt os endeligt på tlf. 4822 4450, hvis I har brug for information inden da.


05/10/10 - Oplag på campingtillæg steget med 25% i MOTOR


MOTOR startede i foråret med at have campingtillæg i hver udgave. Dette har fået endnu flere camping interesserede til at tegne abonnement på MOTOR med campingtillæg. På blot 5 måneder er salget af MOTOR med campingtillæg således steget med 25%! Vi vil fremover satse endnu mere på markedsføringen af campingtillægget og har en forventning om min. 50% tilgang af nye kunder i 2011. Hvis du booker inden 31.12.10 giver vi introduktionsrabat på 50%!


05/10/10 - MotorClassic stiger igen i oplag!


Siden MotorClassic blev tilmeldt Dansk Oplagskontrol i 2008, har oplaget været stigende. Hele 20% er oplaget steget i perioden fra 1. halvår 2008 til 1. halvår 2010.
Alene inden for det sidste år er oplaget steget 12,5%, fra 7.385 til 8.304.
MotorClassic udkommer 4 gange årligt, og som noget nyt kan vi tilbyde annonceplads i Galleri Classic (forbeholdt for annoncer angående køb & salg af klassiske biler).

september


30/09/10 - Weekendavisen får fredag den 1. oktober en splinterny 5.sektion


Weekendavisen får fredag den 1. oktober en splinterny 5.sektion, Faktisk. Den er skrevet til den aldersgruppe, der læser og læser, og som nyder at
opdage perspektiver og dybder i tingene. Faktisk er Weekendavisen til piger og drenge, der i grunden gerne vil vide noget om alt.

Faktisk
er resultatet af publicistiske overvejelser, ikke kommercielle.
Vi synes ganske enkelt, der mangler sådan en sektion i dansk presse, og vi har overskud til at lave den, som vi synes den skal være.
Sektionen har samme høje kvalitet som resten af Weekendavisen. Artiklerne er skrevet af vore sædvanlige, gode skribenter og eksperter, man kan stole på.
Vi på Weekendavisen vil gerne være med til at løfte ansvaret for, at næste generations læsere får viden, horisont og dømmekraft.
Derfor giver vi de nye læsere en troværdig og forståelig avis, der tager alle tænkelige emner op og belyser dem både underholdende og seriøst.
Weekendavisen har mange abonnenter blandt børnefamilierne, og vi har mange bedsteforældre blandt abonnenterne.
Både de og alle de andre abonnenter kan give Faktisk videre til de rette læsere, for ligesom resten af Weekendavisen er Faktisk beregnet til dem, der vil læse den,
og ikke til noget særligt segment med specielle interesser.
Faktisk er på 12 tabloid-sider og rummer hver uge både lange og korte artikler om aktuelle emner. I det første nummer skriver Pernille Stensgaard
om vikingernes heste, og Nikolaj Mangurten Lassen skriver om udgravningerne under metroen. Arne Hardis skriver om Folketingets åbning,
Tine Eiby om oktobers historie, Markus Bernsen om modeltog på Teknisk Museum, og Ole Nyeng blandt andet om bosættelser.
Desuden er der en spørgekasse, konkurrencer, opgaver og Niels Rolands tegneserie Muld & Mille. Der er bogstof, en opskrift på fiskefrikadeller
med grøntsagsremoulade – og første kapitel af den populære Kenneth Bøgh Andersens helt nye roman Skæbnemageren. Han skriver videre på den i de følgende numre.

Faktisk
redigeres af cand. mag. Vibe Termansen 33752513, vibe@weekendavisen.dk.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til redaktøren eller til chefredaktør Anne Knudsen akn@weekendavisen.dk

Weekendavisens fire øvrige sektioner er SAMFUND, ude og hjemme, KULTUR, international og dansk, BØGER fra hele verden og IDEER fra den globale forskning.
--
Anne Knudsen
dr. phil. chefredaktør, adm. direktør
Weekendavisen A/S



02/09/10 Weekendavisens nye layout.

Lili Ochsner, Weekendavisens Redaktionschef skriver:

Weekendavisen, som kan datere sig tilbage til 1749, fik i slutningen af 1980'erne nyt layout tegnet af grafiker Erik Ellegaard Frederiksen (1924-1997).
Dette layout, som ned i detaljen moderniserede avisen og som i skrift og opsætning var stærkt inspireret af den italienske avis Il Messaggero, var - og er- så perfekt for
Weekendavisen, at vi i over 20 år ikke har haft synderlig lyst til at ændre det.

Men alle designs lider den tort, at de skrider med tiden. Nye redaktionelle behov fremelsker nyt layout, og mange små unoder støder til.
Det er det, vi har sat os for at rydde op i, så avisen igennem alle fire sektioner fremstår gennemtænkt, æstetisk og logisk. Det er vores redaktionelle mål, at give Weekendavisens læsere en smuk, klassisk avis, hvor
intet spærrer for læsningen af det skrevne ord.

Professor Ellegaard Frederiksen håndtegnede i sin tid bogstaverne i bladhovedet: Weekendavisen. Med udgangspunkt i de få tegnede bogstaver bad Weekendavisens daværende
designchef Marie Lübecker i 2007 den danske designer i London, Henrik Kubel tegne hele alfabetet Og alle tal.

Det er denne specialtegnede typografi, vi nu bruger i blandt andet overskrifter. For at give avisen et lysere udseende og for at gøre den bedre at læse, har vi ændret brødteksten fra Century Old Style til den klassiske
Adobe Garamond pro kombineret med Franklin skrift-familien.

Æren for det nye layout tilfalder Weekendavisens designchef Andreas Peretti og grafiker Bente Bruun.

august



30/8/10 Samvirkes singletema i september

Septembers tema i Samvirke omtales i de fleste landsdækkende medier. Samvirkes dokumentation af at singler efterlyser mindre pakker i fødevarebutikkerne har været omtalt i 10-15
landsdækkende medier – se fx: http://nordjyske.dk/erhverv/forside.aspx?ctrl=10&data=4,3650474,2805,2

Også nyheden om at enlige kvinder vil have sprut og enlige mænd vil have hotdogs kommer rundt i medierne
se fx http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/08/27/125220.htm

Af Samvirkes tema fremgår også, at singlekvinder ønsker at sæddonorer er rare. Dette og meget andet spændende kan du læse om i Samvirke, som nu er klar til afhentning i Coop’s butikker i et oplag på over 400.000.




19/08/10 Nyt site fra FDB om mad

FDB åbner nu www.viskalspise.dk - en helt ny hjemmeside om mad. Hjemmesiden baseres på de tusindvis af opskrifter, som FDB og Coop ligger inde med.
Hjemmesiden indeholder foruden de mange opskrifter også hjælp og vejledning til at lave mad med videoer o.a. fra Samvirkes madredaktion.
Sitet vil løbende blive udviklet og udvidet frem mod den egentlige lancering primo oktober.

Se www.viskalspise.dk



juni



28/06/10 MOTOR – bilsalget stiger kraftigt

Personbilssalget steg med hele 37,6 % i maj måned i forhold til samme periode sidste år. Dermed er der for alvor vækst i personbilssalget 7. måned i træk.
Med Motors 506.000 læsere og med 3.000 flere nye medlemmer af FDM i 2010, viser det en stigende interesse fra de danske bilister for FDM og MOTOR.

Næste nummer af MOTOR udkommer den 2. juli 2010.


18/06/10 Bordingpris til Samvirke

Igen i år er Samvirke blevet hædret ved uddelingen af den mest fornemme danske pris til specialmedier, Bordingprisen.
I år blev fotoreportagen i Samvirke nr. 1 2010 om jockeyen og det hårde ridt hædret med førsteprisen i kategorien fotoreportage.
Reportagen er fotograferet af Kaare Viemose og gør ord overflødige i sin klassiske og indlevende stil.

Se reportagen her

03/06/10 Samvirkes temaer i andet halvår af 2010 er klar:


Juli: Flyrejser
August: Fødder
September: Singler (-forbrug)
Oktober: Fisk
November: Ro / stilhed
December: Gris

Madsiderne vil bl.a. omhandle farsmad, tærter, gratin, flæskesteg, thai-mad, sovser, smørrebrød o.m.a.

Ring/skriv og få mere at vide!


maj


31/05/10 Store redaktionelle artikler om VM fodbold 2010 i Weekendavisen under hele mesterskabet

Under VM fodbold 2010 bringer Weekendavisen 1-2 braodsheets om begivenheden. Der bliver skrevet om:

 - Selve turnering
 - Analyse af forskellige hold og deres historier
 - Kommentarer om fodboldteori
 - Spiller- og holdportrætter
 - Relevante danske og internationale fodboldbøger

Hvis du har brands og produkter som gerne vil læne sig op ad fodbold og VM, vil vi meget gerne høre fra dig.
Artikler er skrevet af Joakim Jakobsen som blev præmieret med de Berlingske Journalisters hæderspris i år.
Joakim Jakobsen (f. 1963) er reporter og anmelder - og måske sin generations mest vidende sportsskribent, hvilket læsere af avisen, Euroman og
bøger som Le Tour om Tour de France og Tynd luft om det danske 80’er-landshold har forvisset sig om. Joakim kom til journalistikken efter
mange, mange års litteraturstudier ved Københavns Universitet og har tidligere været på Jyllands-Posten, Politiken, Euroman m.v.

31/05/10 Samvirke kåret til Danmarks bedste magasin

I AGI og Papyrus’ konkurrence om at kåre Danmarks bedste magasin har Samvirke vundet.
Juryen har lagt vægt på, at det vindende magasin udnytter det trykte medies fordele og har synergi mellem afsender, målgruppe, design og indhold.
Det er lykkedes til fulde for Danmarks mest læste magasin med over 1.000.000 læsere hver måned.

Læs mere om konkurrencen og vinderen her

27/05/10 GALLERI CLASSIC I MotorClassic..

MotorClassic har fået en ekstra sektion I magasinet fra og med Nr. 13.
Sektionen indeholder målrettede annoncesider med salg af klassiske biler. Her vil du kunne finde de smukkeste og mest vedligeholdte eksemplarer fra landets førende forhandlere.
Dette skal med tiden blive det fortrukne opslagsværk for personer i Danmark som søger klassiske biler for entusiaster.

april


08/04/10 FDM bildatabase på www.fdm.dk

FDMs relancerede bildatabase er klar med store billedgallerier og tilknyttede biltest, artikler og nyheder til hver af de mere end 50.000 biler og varevogne.
Målet med bildatabasen er at samle al FDMs viden om et givent bilmærke, model og variant et sted, så brugerne har en nem adgang til FDMs samlede viden knyttet til en bestemt bil. Indtil videre indeholder bildatabasen:

• Mere end 50.000 biler og varevogne
• 150 tekniske specifikationer, udstyr, sikkerhedsudstyr m.m. på alle 50.000 varianter
• Biltest, nyheder og artikler fra Motor knyttet op på hvert enkelt bilmærke og model. Det er ikke alle artikler, der endnu er tilgængelige som almindelige sider på FDM.dk, men alle artikler vil være tilgængelig som
• PDF-dokumenter, Med tiden vil alle test blive lagt over som rigtige websider.
• Billedgallerier – til alle varianter hører et billedgalleri med store billeder af bilen udvendigt og indvendigt.
• Senere vil EURO NCAP crashtest også blive knyttet til de enkelte biler

marts


26/03/10 Campingsektion i Motor hver måned

Fra og med maj måned 2010 vil det være muligt at annoncere i den nye faste camping sektion i Motor.
FDM har lidt over 4.000 medlemmer med campingpas som fremover vil modtage
Motor med camping tillægget. (De øvrige 236.000 medlemmer vil fortsat modtage Motor dog uden campingtillægget. Motor har i alt 506.000 læsere).
Motor vil gerne byde alle annoncører velkommen i denne sektion med et rigtig godt introduktionstilbud.
Camping sektionen indeholder alt fra test af campingvogne, caravaner, specielle temaer, rejsedestinationer og f.eks. vedligeholdelse af campingvogn og udstyr



15/03/10 Samvirke vinder designpris og fotopris

Samvirke vinder designpris og fotopris Samvirke har fået hædrende omtale ved organisationen for magasindesignere SPD i New York og pris for fotofeature ved uddelingen af Årets Pressefoto.

En træt mand med nathue på. Sådan så forsiden ud på Samvirkes oktober-udgave. Og de søvnige øjne var noget for dommerne ved SPD’s – the Society for Publication Designers.
Forsiden har netop modtaget hædrende omtale i den årlige designkonkurrence, hvor magasiner fra hele verden deltager. Manden med nathuen er skabt af fotograf Ricky John Molloy og illustrator Magnus Værness.
Det er tredje år i træk, at Samvirke modtager hædrende omtale ved SPD’s konkurrence.

»Vi er stolte over denne gang at få hædrende omtale af bladets vigtigste side – forsiden. Det er den side i bladet, der ligger flest overvejelser bag, og det er rart at få anerkendelse for præcis det arbejde,« siger redaktionschef Pia Thorsen Jacobsen

I Indien hedder det kushti, når brydere kaster sig over hinanden. Morgen og aften fem gange om ugen mødes bryderne i en primitiv, mudret arena.
Fotograf Carsten Snejbjergs farvemættede serie fra træningen blev til en fotofeature i Samvirke, og Snejbjerg har netop vundet 1. præmien i kategorien Sportsfeature ved Årets Pressefoto.

»Carsten Snejbjerg tager os med ind i en fremmedartet verden af mudder og muskler. Han er stilfærdigt nysgerrig og dvæler ved de fascinerende detaljer.
En supervelkomponeret reportage, der fortjener at blive belønnet,« siger Pia Thorsen Jacobsen.

Se forsiden og fotoreportagen her

03/03/10 Nye gode tal for FrontMedias medier

Samvirkes fremgang fortsætter med de nye Gallup IndexDK tal for 2. halvår 2009! Samvirke har nu over 1.000.000 læsere hver måned!
Samvirkes høje kvalitet og sikre distribution sikrer den fortsatte fremgang. Også Weekendavisen og Motor har fortsat rigtigt gode læsertal med hhv. 276.000 og 506.000 læsere.
For Weekendavisens vedkommende havde vi dog håbet på en læserfremgang, da oplaget var en del større i 2. halvår 2009 sammenlignet med 1. halvår 2009. Analysemetoden og Weekendavisens udgivelsesfrekvens kan dog betyde, at det først ses i læsertallet i 1. halvår 2010


januar


04/01/10 Samvirke i nyt friskt og moderne layout

Samvirke udkommer med nyt layout, der er lettere og mere moderne uden at det er gået udover magasinets mange kvaliteter.
Fremover udgives Samvirke på FSC certificeret papir, der er mere miljøvenligt og meget læsbart.
Også indholdet er blevet yderligere styrket med nye temaer og artikelserier.


december


08/12/09 Samvirke.dk 10-dobler sidevisningerne

Julekonkurrencen med mange flotte præmier fra Nettorvet overgår alle forventninger. Sidevisningerne er eksploderet fra før at være ca. 12.000 om dagen til i december at ligge på godt 100.000 hver dag.
Muligheden for bannere på quiz siderne og i nyhedsbrevet giver således en enestående mulighed for markedsføring op mod jul.
Efter jul fortsætter samvirke.dk med at have en underholdende quiz med præmier hver måned.

03/12/09 Fdm.dk er åbnet med stor succes

I oktober åbnede FDM for deres nye hjemmeside med brugerklubber, debat, artikler, aktuelt feriestof, webbutik o.m.a. På den første måned havde sitet 1,5 mill. sidevisninger og er dermed allerede godt på vej mod målsætningen om at være Danmarks førende hjemmeside inden for biler og bilrelaterede emner.
Hjemmesiden giver også rigtigt gode muligheder for markedsføring overfor FDM’s mange medlemmer og andre bilinteresserede – se mere her www.frontmedia.dk/motorweb.html

november


27/11/09 Samvirke deler julegaver ud

I hele december op til jul udsender Samvirke hver dag et nyhedsbrev med adgang til en spændende julequiz på samvirke.dk. Hver dag er der nye flotte gaver til heldige vindere i julequizzen. Du kan tilmelde dig samvirkes nyhedsbrev på www.samvirke.dk.
Det er muligt at få bannere med i nyhedsbrevet og på quiz siderne hele perioden – ring for information på tlf. 4822 4450 eller skriv til samvirke@frontmedia.dk.

 

 

oktober


30/10/09 FrontMedia her udvidet med nye medarbejdere

FrontMedia har ansat nye, dygtige medarbejdere, så vi kan fortsætte den gode udvikling med vore medier.
De nye medarbejdere er Martin Young, som bliver projektleder på Motor, og Jaanus Inno, som bliver projektleder på Weekendavisen. Aram Ostadian Binai er ansat for at styrke analysearbejdet yderligere og Allan er ansat med ansvar for vores edb m.v.
Med nyansættelserne sigter vi mod forsat fremgang for vore medier, som trods den generelle udvikling på mediemarkedet med deres kvalitative styrker formår at fastholde og vokse på læsertal og økonomi.


september


17/09/09 FrontMedia udvider med nye projektledere

Vi har travlt på FrontMedia, vores medier klarer sig godt!
Da en af vores dygtige projektledere rejser til udlandet, søger vi en ny. Da vi samtidigt p.g.a. travlhed gerne vil udvide, søger vi to nye medarbejdere med tiltrædelse snarest.



2/09/09 FrontMedias medier klarer sig godt

De nye tal fra Gallup IndexDK viser, at vores medier klarer sig rigtigt godt i disse turbulente tider.
Weekendavisen har med 284.000 læsere i 1. halvår 2009 en sikker position.
Samvirke har et enestående højt læsertal på magasinsiden med 973.000 og Motor er med 529.000 læsere stærkt i front blandt magasiner generelt og helt klart i spidsen inden for sit emneområde.
Gallup advarer mod at sammenligne tidligere tal med de nye på grund af væsentlige metodeændringer, som ikke vil give et retvisende billede af frem- og tilbagegang.


juli


30/07/09 Samvirke styrker sig på nettet

Samvirke.dk har hen over den ellers så stille sommerperiode fået endnu flere brugere og ligger nu på ca. 250.000 sidevisninger om måneden.
Hjemmesiden udbygges løbende - senest med web-tv og flere spændende konkurrencer med flotte præmier.

juni


15/06/09 Motor åbner ny hjemmeside

FDM åbner for sin nye helt omlagt hjemmeside efter sommerferien. Pr. 1. september vil brugerne få nye og spændende muligheder. Også annoncører vil få helt nye muligheder for at få bannere på hjemmesiden.
FDM har i dag ca. 1,8 mill. sidevisninger hver måned.
Kontakt os gerne for yderligere informationer.

15/06/09 Bordings fotopris til Samvirke artikel

Specialprisen for foto tilfaldt freelancefotograf Sif Meincke for en billedserie i Samvirke om stomi. Valget begrundes med, at ”billederne følelsesmæssigt tager fat i os og taler til hjertet”.
Samvirke var også nomineret til medieprisen, og fik en flot, hædrende omtale af komiteen for det store og velgennemførte arbejde, der har ligget i den omfattende udvikling af magasinet gennem de sidste 2 år.

4/06/09 Samvirke er nomineret til Bordingprisen

Samvirkes kontinuerlige gode udvikling har nu ført til, at magasinet er nomineret til Bording Mediepris.
Desuden er fotografen Sif Meincke nomineret til fotoprisen for en flot fotoserie i Samvirke.
Offentliggørelse af vinderne finder sted på Københavns Rådhus den 12. juni.

maj


13/05/09 Samvirke er som varemærke i stærk fremgang

I seneste udgave af YouGov Brandindex ligger Samvirke som brand nr. 10 på listen over selskaber i stærk fremgang. På den samlede liste ligger brandet nr. 69 ud af 223 kendte brands.
Kilde: Berlingske Tidende den 12. maj 2009.

1/05/09 Weekendavisens sektion Idéer bringes i hele sommerperioden

På grund af den store interesse for Weekendavisens sektionen Idéer, har Weekendavisen valgt at den, modsat tidligere, skal bringes i hele juli måned.
Husk i samme periode stiger oplaget og der er særligt gunstige sommerpriser på annoncering!

april


28/04/09 Weekendavisen trodser finanskrisen

Trods finanskrisen er det lykkedes at øge annonceomsætningen i Weekendavisen med 22 % i 1. kvartal sammenlignet med 2008. Langt de fleste annoncører fra 1. kvartal 2008 har genvalgt Weekendavisen her i 2009. Samtidig opleves en stor tilgang af nye annoncører, som tiltrækkes af avisens høje redaktionelle niveau og det layoutmæssige samspil mellem annoncer og redaktionel tekst.
Salget til 2. kvartal følger ikke helt samme vækst, men forventes også at ligge over 2008.

25/04/09 Fantastisk positiv oplagsudvikling på Samvirke

Siden januar i år er Samvirke blevet distribueret med post til abonnenter og som butiksdistribution gennem Coops butikker. Alle medlemmer kan afhente Samvirke gratis mod at vise medlemskortet, andre kan købe magasinet for kr.39,00.

Oplaget er støt vokset i hele perioden og for april udgaven betyder det et distribueret oplag på 428.000. Det er væsentligt over det seneste kontrollerede oplagstal og giver forventning om et stærkt øget læsertal, når Gallup gør 1. halvår 2009 op.
Det skal med, at priser for annoncering i Samvirke fastholdes resten af 2009!

21/04/09 Tilbud på sommerannoncering i Weekendavisen

Sommeren nærmer sig og i den forbindelse gør Weekendavisen sig, som altid, klar til den mest travle periode på året - sommerferien er nemlig det tidspunkt, hvor der bliver solgt flest Weekendaviser. I denne periode giver folk der normalt ikke læser Weekendavisen, sig selv mulighed for at fordybe sig i noget mere dybdegående artikler i stedet for de hurtige nyheder.

Vil du i kontakt med alle disse spændende mennesker, har du mulighed for at annoncere i Weekendavisen til attraktive sommerpriser (uge 26-32).
Kontakt Lasse Møller på telefon 4822 4450 eller mail lasse.moller@frontmedia.dk for yderligere information og priser.

19/04/09 Weekendavisen ved St. Bededag og Kr. Himmelfartsdag

St. Bededag: avisen udgives 7. maj. Booking af annoncer den 4. maj kl. 13 og materiale afleveres senest 5. maj kl. 13.
Kr. Himmelfartsdag: avisen udgives den 20. maj. Booking af annoncer den 15. maj og materiale afleveres senest den 18. maj kl. 13.

03/04/09 FDM fejrer 100 år...

I juli måned fejrer FDM 100 års jubilæum med et stort tillæg i Motor. FDM's og bilens historie hænger tæt sammen, som det vil fremgå af det 50 sider store, flotte tillæg.
Tillægget giver samtidigt alle Motors mange, trofaste annoncører en enestående mulighed for at annoncere i et magasin, som vil blive gemt og læst lang tid fremover.

marts


23/03/09 - Samvirkes oplag vokser

Samvirkes distribuerede oplag for marts blev flere end 400.000 - mere end 20% over, hvad det var i efteråret.
Samvirke distribueres gennem abonnement til over 100.000 abonenter. Samtidigt kan alle medlemmer af fdb/coop hente magasinet i butikkerne helt gratis. Det valgte over 300.000 at gøre i marts!
Den nye april udgave kan nu fås i butikkerne.

12/03/09 - Nye halvårstal fra Gallup

Gallups nye tal for 2. halvår 2008 viser fremgang for både Weekendavisen og Motor. Samvirke bevarer stort set læsertallet med en minimal ændring på 6.000 færre læsere i forhold til 2. halvår 2007.
Alle tre medier fremstår således som store, stabile medier med høj kvalitet som værdsættes af læserne, og dermed gør dem til sikre valg for annoncører.

04/03/09 - International hæder til Samvirke

FDB's magasin Samvirke har vundet to flotte priser for sit magasindesign hos Society Of Publication Designers, SPD, hvis priser er blandt de fineste priser for magasindesign i verden.
Samvirke og fotograferne Jeppe Carlsen og Jakob Carlsen har vundet to gange hædrende omtale - såkaldte Merit Awards - og er udvalgt blandt godt 6.000 kandidater.
Se Samvirkes pressemeddelelse


februar


09/02/09 - Facelift til FDM’s Motor

Motor er netop relanceret i ny redaktionel opbygning med en lettere og et mere overskueligt layout. Magasinet er nu tematiseret, så annoncører kan vælge det redaktionelle miljø, der passer bedst muligt til annonceringen.

09/02/09 - Elektronisk udgave af Weekendavisen

På www.weekendavisen.dk er det nu muligt for at læse ugens udgave af Weekendavisen på E-paper. På sigt vil alle annoncører i Weekendavisen blive tilbudt at få gjort annoncerne klikbare i Weekendavisens netudgave.

09/02/09 - Samvirke breder sig

Den nye distribution af Samvirke, der startede i januar, er fra start en succes. Allerede den første måned overstiger det distribuerede oplag det hidtidige. Det trykte oplag er gået fra ca. 350.000 til ca. 500.000 – og det er vel at mærke uden prisstigning på at annoncere.

09/02/09 - WWW.samvirke.dk

Samvirkes hjemmeside har udviklet sig meget positivt siden lanceringen i august. Meget informativt læsestof, mange spændende madopskrifter o.m.a. danner rammen om et fantastisk potentiale for bannerannoncer i markedsføringen overfor Samvirkes ca. 1.000.000 læsere. Sidevisninger stiger jævnt måned for måned og suppleres nu med mulighedebn for bannerannoncering i nyhedsbrevet, der udsendes hver 14. dag til 40.000 abonnenter.

FrontMedia | Høgevej 5D | 3400 Hillerød | Danmark | Tlf. +45 4822 4450 | Fax. +45 4824 4347 | www.frontmedia.dk